Aftensmad: Boller i karry m/stegte bananer

Boller i karry m/stegte bananer

Sådan gør du:

400 g magert hakket svine- og kalvekød
• 75 g fintrevet løg
• 2 tsk karry
• 1 tsk groft salt
• friskkværnet peber
• 2 æg
• 4 spsk fuldkornshvedemel
• 4 spsk havregryn
• ¾ dl mælk
• 3 dl hønsebouillon

• Karrysauce
• 1 tsk olivenolie
• 1 grofthakket zittauerløg (ca. 75 g)
• 2 uskrællede æbler i små tern (ca. 175 g)
• 2 gulerødder i små tern (ca. 175 g)
• 1 spsk karry
• 2 dl Karolines Køkken madlavningsfløde 18%
• groft salt
• friskkværnet peber
• 2 bananer (ca. 200 g)

• Tilbehør
• 240 g kogte brune ris (ca. 3 dl)

Rør kød, løg, karry, salt og peber godt sammen. Tilsæt æg, mel og havregryn og rør det godt. Tilsæt mælk lidt efter lidt til konsistensen er god. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Bring bouillonen i kog i en gryde. Form ca. 24 kødboller – brug en ske og dyp den i den varme bouillon mellem hver kødbolle – kog af 3 omgange. Lad kødbollerne koge ved jævn varme i ca. 10 min. Tag kødbollerne op og hold dem varme. Hæld bouillonen gennem en sigte og kom det tilbage i gryden. Kog bouillonen ind ved kraftig varme til der ca. 1 dl. tilbage.
Karrysauce: Lad imens olien blive varm i en tykbundet gryde og sauter løg, æble og gulerødder i ca. 2 min. Tilsæt karry og sauter i yderligere ca. 1 min. Tilsæt den indkogte bouillon, fløde, salt og peber og smag til. Kom bollerne tilbage i saucen og varm den.
Skræl bananerne, flæk dem og del dem i halve. Steg dem gyldne, ved kraftig varme, på en tør teflonbelagt pande i ca. 5 min. – vend dem af og til. Server straks boller i karry i dybe tallerkener med ris og stegte bananer til.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *